Den uafhængige udvikler Tiki Games vil tidligt i dette år være klar til at udgive deres nye shooter Novastrike til download fra PSN.
Spillet vil hente kraftig inspiration fra fordums klassiske shooters, idet man i et top-down miljø fra sin "Scythe Fighter" skal kæmpe imod "Draelus" invasionsstyrkerne, der truer med at invadere jorden. Undervejs skal man nedkæmpe horder af fjender med to angrebssystemer, der kan rettes mod henholdsvis trusler fra jorden og dem der kommer fra luften, alt imens man opgraderer sine våben. Altsammen afsluttes naturligvis, som det sig hør og bør, med en bosskamp i hver af de syv baner.
Spillet vil dog også drage nytte af en række af vor tidsalders tekniske vidundere, og udover DualShock3 support og mulighed for senere download af nye baner og andet ekstramateriale, vil spillet ikke være en on-rails shooter, men i stedet, som det er så moderne i denne tid, være free-roaming med mulighed for at flyve hvorhen man ønsker.
For at kunne kommentere skal du have en bruger samt være logget ind. Hvis du allerede har en bruger, så log ind oppe i højre hjørne af siden, ellers kan du