PS3 Store endelig opdateret
Sony har undskyldt for problemer med deres PlayStation Store i går og har nu opdateret den med en masse længeventede indhold inklusiv lidt ekstra materiale.
Gran Turismo 5 Prologue kan nu hentes i fulde drag for £24.99, ligesom en UEFA Euro 2008 demo, en gratis pakke med baner til Unreal Tournament 3, baner til Turok for £1.99 og "Bio Rebellion" kort til Eye of Judgment for £6.99.
Derudover er PSone-titlen Reel Fishing også blevet tilføjet for £3.49 i de interaktive PS3- og PSP-butikker. Samtlige priser er engelske pund.
Som om det ikke var nok, så er der også kommet en god omgang trailere der bl.a. tæller Everybody's Golf: World Tour, Eye of Judgment, GT5 Prologue, Dark Sector og Dynasty Warriors 6. Desværre er den seneste trailer for GTA IV ikke at finde nogen steder, men man kan finde en HD-udgave hos US Store.
Som afslutning på hele bataljen om den manglende opdatering har Sony udtalt:
"We would like to apologise for the lack of a PS Store refresh yesterday,
As previously mentioned, we unfortunately experienced some last minute technical difficulties and were unable to publish the new content as planned.
However, we have been working hard to resolve these issues and are pleased to be able to let you know that [all of the above] is now live on the UK store."
Forhåbentligt kommer der altså ikke flere problemer med opdateringer og i stedet for kan vi for en gangs skyld glæde os over en stor opdatering.
Skrevet af Julie Horup, d. 28/03-08 | Kilde: Eurogamer
Kommentarer
For at kunne kommentere skal du have en bruger samt være logget ind. Hvis du allerede har en bruger, så log ind oppe i højre hjørne af siden, ellers kan du gratis oprette en bruger her!
Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!
|