Realtime Worlds overbeviste hurtigt alle om deres evner, da de i samarbejde med Microsoft, en god markedsføring og et højt budget kunne lancere Crackdown eksklusivt til Xbox 360.
Denne gav dig en fri sandkasse verden i cell-shaded format, som du kunne udfolde dig i med overnaturlige kræfter. Du kunne hoppe fra tag til tag eller kaste biler efter uskyldige forbipasserende.
Mange var enige om, at dette var et underholdende produkt, og udviklerne har siden hen fået ros for at levere en af de bedste pakker med ekstra indhold over Xbox Live Marketplace og så helt gratis.
Men denne form for support får vi ikke mere af, kunne Chris Dye, community ansvarlig, berette. Realtime Worlds fokuserer nu fuldt ud på deres næste projekt, der bestemt ser lovende ud. All Time Bulletin er et massivt multiplayer online spil, der tager det klassiske 'politi efter røverne' til sig og bruger det som udgangspunkt.
"Unfortunately from a Realtime Worlds perspective there will not be any additional DLC for Crackdown; the company has moved onto our next Project, APB, and is 100% committed to that and other projects yet to be announced, and as such we are not in a position to work on any new Crackdown content," lyder det.
Det er altså slut med downloadable content til Crackdown, men så har vi til gengæld et spændende projekt på vej fra samme udvikler.
For at kunne kommentere skal du have en bruger samt være logget ind. Hvis du allerede har en bruger, så log ind oppe i højre hjørne af siden, ellers kan du