No More Heroes 2 annonceret

Ved Tokyo Game Show er en efterfølger til Wii-hittet No More Heroes blevet annonceret. Oplysninger om spillet er endnu ret få, men du kan se denne debuttrailer, som viser den gæve Travis Touchdown fægte med et katana-lyssværd over for en slags edderkoppekvinde.

Du kan læse vores anmeldelse af det første spil her. No More Heroes handlede i grove træk om Travis' vej til at blive den bedste lejemorder i USA, hvilket bestemt ikke var nemt grundet de mange andre personer på listen, som han måtte slå ihjel én efter én. Spillet høstede gode karakterer fra pressen, hvor især den skæve humor og de fede bosskampe blev fremhævet.

No More Heroes 2 har fået undertitlen "Desperate Struggle" og udvikles endnu en gang af Suda51 hos Grasshopper Manufacture. Det er ikke blevet offentliggjort, om spillet igen bliver afviklet på Wii, hvilket virker meget sandsynligt, men der florerer lige nu rygter om en udgivelse til Nintendo DS på grund af forbogstaverne i spillets undertitel.

Skrevet af Gustav Dahl, d. 09/10-08 | Kilde: Gametrailers


« Microsoft annoncerer Halo 3 Recon

EA fastslår dato til Red Alert 3 »


Kommentarer

For at kunne kommentere skal du have en bruger samt være logget ind. Hvis du allerede har en bruger, så log ind oppe i højre hjørne af siden, ellers kan du gratis oprette en bruger her!

    Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer - vær den første, kommentér nu!

Relaterede konsoller:
Nintendo DSNintendo DS
Nintendo WiiNintendo Wii


Populære spil: Mirror's Edge | Gears of War 2 | Manhunt 2 | Far Cry 2 | MotorStorm: Pacific Rift | LittleBigPlanet | FIFA 09 | Spore | Saints Row 2 | Diablo 3 | GTA 4 | Rock Band
Sektioner: Home | Forum | Nyheder | Anmeldelser | Previews | Artikler | Screenshots | Snydekoder | Spilarkiv | Konsoller | Downloads | Shop
© 2004 - 2008 Gamers Globe & NextMint. All rights reserved.